Datajournalistik

Det var fra begyndelsen meningen, at vi ville forsøge os med tre forskellige bud på datajournalistik. Desværre gik den første historie i vasken, da vi ikke fik svar nok ind på e-mail angående fansenes bedste oplevelse med SønderjyskE Ishockey/ Vojens IK. Dette er beskrevet under punket brugerinddragelse.

Det var også planlagt i vores produktionsplan, at vi ville lave en artikel om, hvor SønderjyskE har hentet deres point på udebane i de sidste fem sæsoner. Det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre, da der er skiftet mindst ét hold ud i ligaen hvert eneste år. Derfor er det ikke muligt at give et klart overblik over, hvor SønderjyskE har vundet og tabt flest point. Vi vurderede derfor, at det ville give for mange huller i kortet til at gøre det brugbart. Det ville ikke skabe det overblik, som egentlig var tiltænkt med kortet.

Vi har i dette projekt lavet et mapping, der viser en oversigt over tilskuertal for de forskellige klubber i AL-Bank Ligaen. Nye tal fra sidste sæson blev offentliggjort, og de viste en tilskuerstigning for alle holdene. Derfor mente vi, at det kunne være interessant for ishockey-interesserede at se, hvordan tallene fordelte sig på de forskellige hjemmebaner.

Det var ikke muligt for os at få de nuværende tal fra denne sæson fra de andre klubber. Derfor er tilskuernetallene fra SønderjyskE Ishockey i den indeværende sæson, omtalt i artiklen – ikke på selve kortet, men i artiklen.
Alle de andre tal på kortet stammer altså fra sidste sæson.

Se kortet her

Vi kan se på vores statistik, at artiklen omkring tilskuertal er blevet vist 313 gange. Det er en smule over gennemsnittet for artikler på vores hjemmeside generelt. Kortet havde fungeret bedre, hvis vi kunne have fremskaffe de nyeste tilskuertal for samtlige klubber. Vi vurderer også, at det er det gamle talmateriale, der er grunden til, at artiklen ikke er blevet læst mere, end den er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *