Diskursanalyse

Nedenstående diskursanalyse er udarbejdet i forbindelse med arbejdet med 4periode.

Sigtet med vores semesterprojekt har været at undersøge, om der er et journalistisk marked for en intensiv dækning af SønderjyskE Ishockey.  Derfor tager nedenstående diskursanalyse sit afsæt i tilskuerinteressen for den danske ishockeyliga i almindelig og omtalen af SønderjyskE-fans i særdelseshed.

1) Hvor foregår debatten om emnet blandt eksperter og blandt menigmand?

Debatten om dansk ishockey blandt menigmand foregår på de sociale medier. For SønderjyskE-supportere gør det sig især gældende på SønderjyskE Ishockey Supports officielle facebookside, mens debatten om dansk ishockey generelt især foregår på TV 3 Sports facebookside “Mere Puck”. SønderjyskE Ishockey har ikke nogen officiel Facebook-side. På Twitter foregår debatten om dansk ishockey især under #isdk.

Interessen for dansk ishockey italesættes også på de traditionelle platforme. I meget ringe grad er der dog gjort brug af eksperter, hvorfor vi ikke mener, at det giver mening at omtale her med tanke på vores fokus for projektet.

2) Giv et overblik over, hvordan emnet har været diskuteret historisk – for eksempel de seneste 5, 20, 50 eller 100 år. Eller spring i det, hvis det er relevant.

Vores semesterprojekt adskiller sig fra de mere traditionelle emner og dette oplæg til diskursanalysen. En historisk gennemgang er således fravalgt til fordel for en fyldestgørende analyse af mediernes behandling af interessen for dansk ishockey generelt og SønderjyskE i særdeleshed.

3) Gennemfør en diskursanalyse af de centrale holdninger i emnet. Enten ud fra medieprodukter eller litteratur.

Med udgangspunkt i temaet for vores semesterprojekt har vi udvalgt to artikler. Den ene er “Ishockey truer håndbold som næststørste tilskuersport” og blev bragt i Politiken 19. april 2013. Den artikel er valgt, fordi den bidrager til at italesætte den generelle interesse for dansk ishockey.

Det supplerer vi samtidig med en analyse af  “Ishockey giver fans et varmt sammenhold” fra JydskeVestkysten 3. februar 2013. Den er valgt, fordi den entydigt zoomer ind på tilhængerne af netop SønderjyskE, og dermed var med til at give os et klart billede af semesterprojektets målgruppe.

Vi har med vilje udvalgt artikler fra 2013, fordi vi mener, at det er til at give det mest aktuelle og retvisende billede.

Diskurs 1: Tilskuerinteressen er eksploderet

Kategoriseringer:  Ovenstående diskurs har sit afsæt i tal Danmarks Ishockey Union, der kortlægger, at kampene i den danske ishockey liga i sæsonen 2012-2013 blev overværet af 14 procent flere tilskuere i forhold til året før. En af de stærkeste kategoriseringer fra artiklen fra Politiken er, at “(…)mens der stadig er stor spænding om, hvem der høster guldmedaljerne, har AL-Bank Ligaen i helhed allerede vundet.”

Med tilskuerboomets italesættelse  som en sejr bidrages der en beskrivelse om, at udvikling er særdeles markant. Det bakkes op senere i artiklen. Blandt andet ved en sammenligning med tilskuerudviklingen i dansk herrehåndbold.

“(…)Samtidig trækker sporten med puck, stav og skøjter så store menneskemængder ind i hallerne, at ishockey nu truer herrehåndbold som den næststørste tilskuersport i Danmark.”

Ved at bruge en kategorisering som “truer” italesættes ishockey som en sport, der kommer buldrende bagfra og snart overhaler en af Danmarks nationalsportsgrene indenom. Det er igen et greb, der er brugt for beskrive den bemærkelsesværdige udvikling, og det samme gør sig gældende med nedenstående citat fra direktør for Frederikshavn White Hawks, Henrik Andersen.

“Alle snakker om ishockey, uanset om det er i køen hos bageren, slagteren eller købmanden. Allerede nu er der rimelig stor interesse fra nye sponsorer, og det er klart, at det er guld i sig selv for os”

Når Henrik Andersen bruger kategoriseringen “guld” om tilskuerudviklingen er der igen tale om et retorisk greb, der skal bidrage til at manifestere, at tilskuerudviklingen er helt og aldeles bemærkelsesværdig.

Modstilling: Som det fremgår bliver der i artiklen opsat en modstilling med ishockey på den ene side over for herrehåndbold på den anden side. Ishockey brager fremad, mens håndbold er på vej den modsatte retning.

Metaforer/Sammenligninger: Artiklen gør brug af flere metaforer. I forhold til modstillingen mellem ishockey og håndbold bruger man som nævnt ordet “truer”, fordi den er med til at bidrage til fortællingen om en sport, der i så rivende udvikling, at den snart kan overhale en af Danmarks største sportsgrene.

Samtidig italesættes tilskuerudviklingen også som en sejr og guld, som skal bidrage til at tegne et billede af, at udviklingen er både bemærkelsesværdig og markant.

Præsuppositioner: Der indgår en præsupposition, når man omtaler, at ishockey nu truer med at overhale herrehåndbold. Her forudsætter man nemlig, at udviklingen vil fortsætte, hvorfor de to kurver vil krydse inden for nær fremtid.

Når man taler om tilskuerboomet som en sejr for dansk ishockey, er det blandt andet med øje for, at det nødvendigvis må give ekstra kroner i klubkassen. Det forudsættes altså, at flere tilskuere er lig flere penge, men så mister man samtidig blikket for, hvordan tilskuerne er kommet til billetterne. Er alle de nye tilskuere betalende?

Overordnet narrativ: Der er tale om succeshistorie, hvor de danske ishockeyklubber er heltene, idet det er dem, der har skaffet flere tilskuere i hallerne.

Diskurs 2: SønderjyskE giver sammenhold

Kategoriseringer: Ovenstående diskurs har sit afsæt i artiklen fra JydskeVestkysten, hvor der allerede i rubrikken indledes med kategoriseringen “varmt sammenhold”, der skal bidrage til fortællingen om SønderjyskEs tilskuersucces. Det samme gør sig gældende med kategoriseringer som “lokalpatriotisme”, mens “Han ser samtlige cirka 60 ude-og hjemmekampe på en sæson” også bidrager til fortællingen om sammenholdet og loyaliteten over for SønderjyskE Ishockey.

Det bidrager nedenstående citat blandt andet til

“(..) og der er ekstra stemning her i Vojens. Det kan man også mærke på spillerne. Vojens – det er ishockey! Det går 50 år tilbage, og det betyder meget for hele Sønderjylland.”

At der er dækning for den udmelding ser man blandt andet i Politikens artikel, hvor det italesættes, at SønderjyskE med over 2800 tilskuere i gennemsnit er blandt rækkens mest populære og endda mere besøgte end både SønderjyskEs håndbold- og fodboldhold.

Det giver kategoriseringen populær.

“Det gør ishockeyholdet til SønderjyskEsamarbejdets mest populære hold – foran håndboldmandskaberne og endda lige foran fodboldklubben. Til to af stavkæmpernes tre finaledyster på hjemmebane har der været totalt udsolgt og dermed 5.000 tilskuere på plads i isarenaen.”

Også nedenstående indirekte citat fra landstræner Per Bäckmann bidrager til at skabe en diskurs om, at ishockeykulturen i Vojens er noget særligt.

“(..)som fortsætter med at rose publikum i SE Arena. Det formår at skabe stemning og fest på SønderjyskE’s hjemmebane.”

Modstillinger: I artiklen opstilles en modstilling mellem ishockeyinteressen i Vojens over for den samme i landets største byer med afsæt i det faktum, at Vojens er blevet værter for OL-kvalifikationen foran blandt andre Aalborg og København.

Metaforer: Særligt metaforen “løvens hule” bruges til at beskrive ishockeykulturen i Vojens. At tilhængerkulturen i Vojens er noget særligt, og at det er et særligt ubehageligt sted at komme som udebanespiller- og -tilhænger.

Overordnet narrativ: Det er en succeshistorie, hvor de mange SønderjyskE-tilhængere i SE Arena er heltene.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *