Litteratur og kilder

De bærende kilder i projektet har været spillerne hos SønderjyskE Ishockey, som vi har været i kontakt med næsten hver dag i perioden 4. – 14. december.
Herunder følger en liste over de kilder, der har været mest anvendt i vores daglige arbejde med projektet:

  • SønderjyskE Ishockeys spillertrup
  • Dan Ceman, head coach, SønderjyskE Ishockey
  • Søren Stockfisch, sportsdirektør, SønderjyskE Ishockey
  • Kell Haugaard, presse- og marketingschef, SønderjyskE Ishockey
  • Jan Jensen, talentchef, Vojens IK

Når man vælger at samarbejde med en professionel sportsklub, giver det sig selv, at man også har med professionelle kilder at gøre. Det har dog som sådan ikke givet anledning til særlige udfordringer i forhold til vores projekt.

Pressedækningen af ishockey-grundspillet i Danmark er ikke særlig intensiv. Derfor har spillerne på ingen måde være overrent af den øvrige presse, mens vi var til stede i Vojens. Vi har eksempelvis været de eneste journalister, der har lavet videointerviews med spillerne efter kampene. Dækningen i de landsdækkende medier finder først sted, når slutspillet går i gang i løbet af foråret. Det er først der, kampene bliver vist live i tv, og det er først på det tidspunkt, kampene bliver rigtig spændende for den bredere ishockeyinteresserede befolkning. De lokale og regionale medier er heller ikke til stede ved holdets træninger, hvor vi også var de eneste journalister, der var mødt op. Det gav os den fordel, at vi var de første og eneste med nyhederne, hvis der skulle opstå nogle.

Selvom spillerne ikke er vant til at have journalister omkring sig til træning, kamp og generelt i deres omklædningsrum, som vi som de eneste indtil videre har fået adgang til, kunne man ikke ryste professionalismen af dem. Vi lærte eksempelvis hurtigt, hvilke klichéer ishockeyspillere bruger efter og i løbet af en kamp.

Når det er sagt, skabte det ingen udfordringer for os i forhold til at få spillerne til at åbne op over for os. Fra begyndelsen var spillerne blevet orienteret om vores tilstedeværelse, og hvad vi skulle der. Nemlig lave en anderledes dækning af dem, deres holdkammerater og deres klub. Under hele forløbet virkede det til, at spillerne selv syntes, det var et spændende projekt og var ligeledes villige til at tale med os om meget andet end ishockey.
Et godt eksempel er videoerne Sandhedens Time, hvor i alt seks spillere medvirker fordelt over ni videoer. I slutningen af vores tid i Vojens henvendte flere spillere sig selv til os for at medvirke i dem.

Vores vurdering er derfor, at vi har været med til at skabe et billede af ishockeyspillerne i SønderjyskE, som de er, og ikke bare som de vil fremstå for pressen og den øvrige offentlighed, heriblandt deres fans.

De frivillige

Udover de professionelle kilder har vi talt med den hårde kerne af frivillige omkring SønderjyskE Ishockey. Nogle til citat, andre blot til baggrundsviden:

  • Niels Gaarde
  • Gerd Petersen
  • Inge Andersen
  • Steffen Barfoed

Disse personer er ikke vant til at håndtere pressen, som de andre professionelle kilder er. På trods af at vi har været fire fremmede mennesker, der har været til stede i klubben i projektperioden, har de frivillige været særdeles åbne for at tale med os. Det kunne have kastet mange historier af sig, men vi valgte alligevel blot at lave en enkelt historie med denne vinkel.
Samtidig var disse personer meget lidt frembrusende om deres egne roller i klubben. Mange nedtonede deres betydning for holdet og klubben som helhed, selvom vi hurtigt blev opmærksomme på, at klubben ikke kunne fungere uden de frivillige kræfter.

Litteraturliste

Don’t Make Me Think, Steve Krug, 2006, New Riders Publishing, 201 sider

Bogen fungerer i al enkelthed som en vejledning i webdesign. Vi har brugt den meget i forhold til designet af vores hjemmeside www.4periode.mediajungle.dk. Brugervenlighed var et parameter, vi var meget opmærksomme på fra begyndelsen, og i bogen beskriver og viser forfatteren med mange eksempler, hvordan man designer en hjemmeside, så brugerne skal tænke så lidt som muligt, når de klikker ind på den. Det handler om, at det skal være let at finde de ting, der er relevante for en som besøgende.

Here Comes Everybody, Clay Shirky, 2008, Penguin Books, 352 sider

Forfatteren beskriver, hvordan internettet har forandret måden, folk kommunikerer på. Det er blevet muligt for både mindre og større grupper at kommunikere med hinanden uden at mødes på grund af web-mediet.
Det truer imidlertid også nyhedsjournalistikken og nyhedsmedier, som vi har kendt dem indtil nu. De sociale medier gør det muligt for almindelige borgere og eksempelvis fans at lave en slags journalistik, som før har været forbeholdt uddannede journalister.

Det ser man også i tilfældet med vores projekt. SønderjyskE Ishockeys officielle fanklub har deres egen hjemmeside, hvor de publicerer videoer – Noget som SønderjyskE Ishockeys officielle hjemmeside ikke gør. Det beviser endnu en af de pointer, som bogens forfatter kommer med, nemlig at det er lysten, der skal drive værket, hvis du vil lave en intens nyhedsdækning, da der ikke længere er penge i den slags. Det er simpelthen blevet for dyrt for nyheds- og sportsredaktionerne at have fire mand ansat til kun at tage sig af sociale medier, som vi eksempelvis har gjort med dette projekt.

10 Ways Twitter is valuable to journalists, Steve Buttry, 2012, 18 sider
http://stevebuttry.wordpress.com/2012/08/27/10-ways-twitter-is-valuable-to-journalists/

Forfatteren ridser ti punkter op for, hvordan journalister kan bruge Twitter i deres arbejde. Vi har især koncentreret os om punkt otte, der handler om at dele indhold. Personligt har vi ikke vildt mange følgere, men ved brug af hashtags har vi delt indholdet på vores hjemmeside og Facebook-side med de brugere, der ser vores links  via hashtaggene. På den måde er vi nået ud til folk, der formentlig ikke ellers var blevet guidet ind på vores hjemmeside.

Mastering the art of disruptive innovation in journalism, Clayton M. Christensen, David Skok og James Allworth, 2012, 21 sider
http://www.nieman.harvard.edu/reports/article/102798/Breaking-News.aspx#part1

I artiklen definerer forfatterne begrebet “job-to-be-done”. De giver dette eksempel: En mand køber en kop kaffe i en kaffebar. Mens han venter, tager han sin smartphone frem for at få tiden til at gå. Han tjekker Twitter og ryger derefter ind på en artikel, han kan fordrive tiden med, mens han venter på sin kaffe.
Jobs-to-be-done handler om at tilbyde brugerne/fansene indhold, som de kan hygge sig med i de tidsrum i løbet af dagen, hvor de ellers bare ville kigge ud i luften. Vores “Sandhedens Time”-videoer er et eksempel på dette. Det er let fordøjelige videoer, der er humoristiske, og samtidig bringer de dig som fan ind på livet af spillerne, som du ellers kun ser på isen.

How to make that one thing go viral, Upworthy.com, 2012, 51 sider
http://www.slideshare.net/Upworthy/how-to-make-that-one-thing-go-viral-just-kidding

Linket henviser til et slideshow, som Upworthy står bag. Her fortæller man, hvordan man skaber rubrikker til de artikler, som rigtig mange mennesker vælge at klikke på og dele på de sociale medier: “Don’t give it all away in the headline”.
Vi har brugt slideshowet som inspiration til nogle af vores rubrikker på hjemmesiden. Vi har bevidst arbejdet med at gøre dem længere end normalt og forsøgt at gøre historierne lidt mere spændende, i og med læseren bliver præsenteret for flere detaljer i rubrikken. Vi har forsøgt at tease for historien i rubrikken ved ikke at afsløre, hvad eller hvem den egentlig handler om. Samtidig har vi valgt at droppe underrubrikker på vores artikler, netop fordi mange af rubrikkerne er lavet længere.

“Return on Investment” i forhold til facebooksider, webinar af Hans Tosti, varighed: 1 time og 25 minutter, 50 sider
https://komfo.adobeconnect.com/_a1036056388/p2mc4s74q8l/?launcher=false&fcsContent=true&pbMode=normal

Linket henviser til Hans Tostis webinar om “return on investment”, som han har sendt personligt til os. I videoen gennemgår Hans Tosti, hvad de forskellige parametre i Facebooks indsigt/insight betyder, og hvordan man som administrator af en given side skal forholde sig til disse tal, som blandt andet har betydning for, hvordan hvilke opslag klarer sig i forhold til andre.

Dermed har vi kunnet tilpasse vores produktioner i forhold til produktets type, og hvordan vi præsenterede det for brugeren ved at trække data ud om de produkter, som forud havde performet bedst på siden og opnået flest visninger og spredning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *